Dåbsengel
Døbefonten
Symbolik
I det moderne og enkle kirkerum fremstå dåbsenglen som en meget spændende figur, med et mere barokt udtryk.
Selve døbefadet er formet som en muslingeskal, der i kunsthistorien altid har været forbundet med mystik - og fik man åbnet en muslingeskal, ville man finde en dyrebare perle.
Den symbolik står som et fint billede på dåbens indhold:
1) At det er et mysterium, hvordan dåbens handling kan indebære de store ord om fx genfødsel og evigt liv. Det lader sig næppe forklare uden at gribe det med troens tillid.
2) At dåben rummer en dyb skat, fordi det har en uendelig værdi at vinde syndernes forladelse og Helligåndens fællesskab i dåben.
Det er en engel, som bærer muslingeskallen, hvilket er med til at understrege pointen; at dåben forkynder en glæde, som skal være for hele folket. Ligesom englene forkyndte julenat på marken for hyrderne. I dåben forkyndes der også en stor glæde, at det lille barn eller den voksne, der døbes, bliver Guds barn.
Historien bag døbefonten
Sct. Michaelis kirkes døbefont har en særlig historie, båret af kærlighed til Fredericia og tilegnet en missionær, der selv endte med at at lide koppe-døden i Indien.
En kostbar gave, trods leveringsvanskeligheder...
Kirkens gamle træ-døbefont trængte alvorligt til en udskiftning i 1916. Pastor Carl Marius Hornbech rettede derfor henvendelse til den kongelige hof-dekorationsmaler Hans Christian Nielsen i København og forespurgte denne, om han som tidligere fredericianer kunne tænke sig at skænke Sct. Michaelis Kirke en ny døbefont.
Hans Christian Nielsen efterkom pastor Hornbechs anmodning.
Oprindelig var der tale om en hel-kopi af Berthel Thorvaldsens dåbsengel i Vor Frue Kirke i København. Det viste sig at volde problemer. Heldigvis havde den kendte bronzestøber Lauritz Rasmussen en ¾ model stående, som det blev besluttet at anvende. Hans Christian Nielsen forsøge oprindeligt at skaffe en marmormodel, selv om den var betragtelig dyrere. Men trods flere aftaler om levering fra Italien lykkedes det aldrig at få en sådan leveret, og resultatet blev i stedet den nuværende døbefont i bronze.
Indvielse og placering
Døbefonten blev indviet i 1920 (1. juledag), mens marmorsoklen først kom til 12 år efter i 1932, skænket af cand. mag. J.F.M. Bertelsen.
Oprindelig stod døbefonten i midtergangen, lige neden for trapperne op til alteret, men efter kirkens brand i 1955 fik den sin nuværende placering.
Satte livet på spil
Hans Chr. Nielsen havde en søster, der var missionær i Indien. Hun døde af sorte kopper i 1918, hvor hun tog sig af to piger, der begge overlevede, mens hun selv satte livet til. Til minde om den afdøde søster, der ofrede sit liv for andre, fik døbefonten følgende inskription:
af Ole Dyrn.
oberstløjtnant og historisk konsulent
