Erik Christian Storebjerg (1975-1987)
Erik Christian Storebjerg (1975-1987)
Baggrund
Født 23. november 1921 i Bøvling, Ringkøbing Amt. Søn af gårdejer Thor Christensen Storebjerg og hustru Johanne Marie Eriksen.
Uddannelse
Student Rønde 1941.
Cand.theol. København 1948 med karakteren laud (rosværdig, udmærket præstation).
Ægteskab
Gift 15. juli 1948 i Bøvling med sygeplejerske Maja Krarup Kristensen, født 10. september 1921 i Bøvling. Forældre: Gårdejer Kristen Kristensen og hustru Maren Sloth.
Børn
1. Lissi Cronshaw født 17. juni 1949.
2. Inger Storebjerg Lerche-Jørgensen født 27. maj 1952.
3. Anders Storebjerg født 31. marts 1957.
4. Thorkil Storebjerg Hansen født 24. juli 1961.
Øvrig familie
Erik Christian Storebjergs storebror, Niels Storebjerg, var bl.a. sognepræst i Seest og Hjarup i Kolding Provsti og fra 1967 i Sahl Sogn i Holstebro Provsti, hvorfra han blev pensioneret i 1985.
Embeder
- Hjælpepræst ved Horsens Vor Frelsers Kirke 15. maj 1948, ordineret 21. maj 1948 i Hellerup Kirke.
- Residerende kapellan ved Horsens Vor Frelsers Kirke. 4. marts 1949.
- Sognepræst i Nørre Snede 4. januar 1955-1975. Desuden fængselspræst ved Nr. Snede Statsfængsel i hele perioden.
- Fængselspræst i et vikariat ved Horsens Statsfængsel.
- Sogne- og garnisonspræst i Fredericia Michaelis Sogn 1. juni 1975, og indtil sin pension d. 30. september 1987.
Tillidsposter
Engageret i Dansk Missionsselskab og Dansk Kirke i Udlandet.
Formand for Soldaternes venner og KFUM`s Soldatermission.
Teologisk ståsted
Storebjerg udtalte i forbindelse med sit afskedsinterview til Fredericia Dagblad:
”Jeg kan godt blive lidt ked af den splid der er mellem de kirkelige retninger. Jeg er i virkeligheden ligeglad med, om folk er grundtvigianere eller indre missionske, det der batter er evangeliet. Det er vi alle fælles om”.
Storebjerg og soldaterne
Udover embedet som sognepræst virkede Erik Storebjerg også som garnisons- og feltpræst. Tjenester han varetog med stor entusiasme. Han udtalte i forbindelse med sit afskedsinterview til Fredericia Dagblad:
”Tænk dig nu mig. Jeg var iført hjelm, støvler og kampuniform som 58 årig. Sov på en lastvogn i 10 dage. Vældig sjovt, men det var nu rart at se en rigtig seng igen”.
Storebjerg og bandeord
Erik Storebjerg brugte selvfølgelig aldrig bandeord. Det skete dog en gang i 1933 fortalte han ofte. Som han yndede at sige: ”Hvis jeg dør af kræft, har jeg selv bedt om det, for i 1933 sagde jeg ”kraftedeme” (må kræften æde mig).
Det blev dog ikke kræften, men alderdommen, der var skyld i hans død.
En mand med ordet i sin magt
Erik Storebjerg, som jeg, Ole Dyrn, kendte ret godt i kraft af min funktion som stabs- og souschef ved garnisonen, bragtes dog en gang i en situation, hvor han manglede svar.
I forbindelse med orientering af unge værnepligtige havde jeg inviteret Storebjerg til at komme og sige noget om en garnisons- og feltpræsts virke. Det skal bemærkes, at Storebjerg havde en udpræget humoristisk sans og aldrig tog sig selv højtideligt. Derfor vidste jeg, at jeg godt kunne drille ham lidt. Det skete i forbindelse med hans udtalelse om at en feltpræst ikke havde nogen grad, men altid var på samme niveau, som den han talte med. Jeg dristede mig så til at spørge, hvad når du taler med Gud? Det er første og eneste gang jeg oplevede, at Erik ikke helt vidste hvad han skulle svare. Han tog det som jeg havde forventet med et smil og sagde efterfølgende: ”Der fangede du mig, men jeg vender frygtelig tilbage, så pas på!”
Storebjerg som sognepræst
Storebjerg var meget afholdt af menigheden, ikke mindst fordi han var enestående til at formidle Guds ord på en måde så alle var med.
Han levede helt op til biskopperne Hans Baggers (Sjællands Stift) og Thomas Kingos (Fyns Stift) kirkeritual fra 1685, hvor det blev fastslået, at præsterne skulle prædike: ”…så selv den enfoldigste kunne forstå det.”
Pastor Erik Storebjerg taler ved krigergraven ved Trinitatis Kirke 6. juli 1986.
Pastor emeritus
Bosiddende i Fredericia (ejerlejlighed i Vasegården) til sin død. Ydede en stor indsat for at støtte Bent Østergaard under dennes sygdom.
Aktiv rejseleder for Felix rejser m.fl.
Meget aktiv ”besøgsven” for mange af hans tidligere sognebørn, der ikke længere havde overskud til at komme i kirken.
Død
12. november 2014. Begravet på garnisonskirkegården, Sct. Michaelis.
De næste begivenheder
Generelt nyhedsbrev fra Sct. Michaelis Kirke
Nyhedsbrevet udkommer ca én gang hver anden måned. Det indeholder bl.a. information om særlige begivenheder, nye beslutninger og glimt fra gode stunder.
