Oberst Johan Heinrich Georg Irminger
Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent
Oberst Johan Heinrich Georg Irminger
* 2. marts 1798
† 30. januar 1854
Baggrund
Johan Heinrich Georg Irminger blev født 2. marts 1798. Søn af major og toldforvalter Otto Friederich Irminger (†1828) og hustru Marie Amalie født Mechlenburg (†1847).
Ægteskab
Indgik 1837 ægteskab med Agnete Marie Kaalund, datter af oberst Jacob Carl Kaalund.
Børn
Ægteskabet fik 5. børn, hvoraf vi kender Valdemar Irminger (*29. december 1850 †10. februar 1938), der blev en kendt og talentfuld maler. Af general Holbøll blev han i ”En Brigadeadjudant fra 1864” smukt skildret som den tapre Løjtnant I. (Irminger), der ofrede Danmark sit liv på Dybbøl Banke den 18. april 1864.
Karriere
1810 landkadet
1813 sekondløjtnant ved Dronningens Livregiment
1824 premierløjtnant ved Dronningens Livregiment
1832 kaptajn ved Dronningens Livregiment.
1840 adjudant for Christian VIII og medlem af Hærlovkommissionen
1846 udnævnt til major (forbigik mange med højre ancienitet)
1848 Da Frederik VII bliver konge beholder han Irminger som adjudant og udnævner ham til kammerherre og major ved generalstaben i Nørrejylland og Fyen.
Irminger var en fremragende officer der allerede vandt Frederik VI’s gunst ved sin store interesse for gymnastik og våbenøvelser, hvis betydning han fremhævede i flere afhandlinger.
Deltagelse i 1. Slesvigske Krig (Treårskrigen 1848-1850)
Efter slaget ved Dybbøl 28. maj 1848 maj overtog Irminger kommandoen over 12. Linie Infanteri-Bataillon og udnævnt til oberstløjtnant. Rykkede i 1849 i felten under under chefen for 5. Brigade general Olaf Rye, der dog var misfornøjet med hans kommando, som han måtte afgive. Han beordredes i stedet til at organisere 2. Forstærkningsjægerkorps, hvis chef han blev i maj, og som udmærkede sig under Fredericias forsvar.
Efter Olaf Ryes fald natten mellem 5-6. juli overtog han kommandoen over 5. Brigade.
31. oktober 1850 udnævnt til oberst og chef for 6. Infanteribrigade, der udmærkede sig ved Helligbæk og Isted 25. april 1850, og hvor Irminger udviste fremragende lederegenskaber, der medførte at han blev benådet med kommandørkorset af Dannebrogordenen.
Som kommandør over hærens højre fløj i Marsklandet gik det knap så godt, og det var reelt imod hans ordre, at den underlagte oberst Hans Helgesen holdt stillingen ved Frederiksstad. Efter denne mindre heldige beslutning fik han kommandoen over 2. Infanteribrigade, hvor han i 1852 måtte opgive kommandoen på grund af sygdom.
Afsked
Tog i 1853 sin afsked på grund af sygdom.
Ordener
Kommandør af Dannebrogordenen.
Død
Oberst Johan Heinrich Georg Irminger dør 30. januar 1854 i Sachsenthal ved Schwerin efter lang tids sygdom.
Eftermæle
General Frederik Gotthold v. Müller skriver i sin dagbog 3. februar 1854:
Generaladjutant Irminger af Marinen meddelte i Dag Broderens Død. Kammerherre Oberst Irminger var bukket under for sine Lidelser 30/1 i Sachsenthal ved Schwerin. Han var en sjælden brav og hæderlig Mand, en dygtig Militær, der med Liv og Sjæl havde helliget sig sit Vaaben, Infanteriet. Dette skylder ham meget. Begivenhederne i 1848 var ham for stærke. Indre Kampe og Kamp mod Brødre og Venner ødelagde hans Helbred. Han holdt ud indtil Freden. Krigens Virksomhed gav ham saadan en Kraft; men da Roligheden indtraadte, og Spændingen slappedes, bukkede han under”.
Digt af digteren H.V. Kaalund bragt i Berlingske Tidende 4. april 1854
Hvi skulde Døden dig i Slaget fly
for grumt at ende saa din Hædersbane!
Hvi faldt du ej som Helten Olaf Ry`,
da du i Slagstorm førte frem din fane.
Din Kraft blev brudt og Sjælens Liv blev Slukt,
din stolte Aand, som drømte om at svinge
til Ærens Tinde sig i Ørneflugt,
til Jorden sank den nu med stækket Vinge.
Og fjernt fra Mindet om den Hædersglans
steg du i Graven – af dig selv en Skygge;
til Tornekrone blev din Laurbærkrands,
og Dødens stille Søvn din sidste Lykke.
Det blev din Skæbne - arme Martyr du!
med Taushed man din Troskab nu belønner,
men længe Danmark mindes skal endnu,
at du var en af hendes bedste Sønner.
