Oberst Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent

Oberst Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe
* 23. september 1811
† 25. juli 1850

Baggrund
Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe blev født den 23. september 1811 i København som søn af grosserer Niels Frederik Læssøe og Margrethe Juliane Signe Læssøe f.  Abrahamson (†1870).

Vedr. Læssøes fødselsdag er der mange steder anført, at han er født 13. september, men iflg. Vor Frue Kirkes kirkebog er han født 23. september og hjemmedøbt 21. maj 1812.

Han fik gennem moderen en betydelig kontakt til tidens kunstnerkredse, herunder ikke mindst H.C. Andersen.

Hans morbror Joseph Abrahamson var direktør på officerskolen og kom i en alvorlig konflikt med lærerne, hvor Frederik Læssøe tog morbroderens parti. Hermed blev en stadig modsætning mellem Læssøe og en del af officerskorpset, herunder den senere krigsminsiter, general C.F. Hansen grundlagt.

Søskende
- Pastor Kristian Frederik Læssøe
- Maleren Thorald Læssøe
- Numismatikeren Ludvig Læssøe

Karriere
1. januar 1827 optaget på Landkadetakademiet som kadet.
1829 udnævnt til sekondløjtnant.
1830 tjeneste ved Kongens regiment.
1832-1836 elev på den Militære Højskole.
31. december 1836 adjudant ved Generalkvartermesterstaben.
1837 udnævnt til premiereløjtnant.
1839 adjudant ved Generalstaben.
1842 udnævnt til kaptajn
1839-1848 virkede hovedsageligt som topograf og geodæt, men stærkt interesseret i Hærens udvikling udarbejdede han udførlige forslag til infanteriets organisation og til en reform af Generalstaben. Han var stærkt nationalliberal og benyttede i stort omfang pressen til at fremføre sine tanker og ideer, hvilket på ingen måde behagede hans foresatte på allerhøjeste niveau. Han blev helt uberettiget tillagt skrivelser, han intet havde med at gøre.

1. april 1842 til oktober 1843 beordret på orlov understøttelse til at foretage en længere udlandsrejse, hvor han skulle studere forplejningsvæsenet i de forskellige europæiske hære.
1844-1845 lærer på Den Militære Højskole.
1848 udnævnt til medlem af den permanente Forsvarskommission.

Treårskrigen (1. Slesvigske Krig 1848-1850)
Efter at A.F. Tscherning i 1848 blev udnævnt til krigsminister, var en af hans første handlinger at udnævne Læssøe til stabschef for hæren, hvorved han forbigik en lang række ældre officerer. Den general Hans Hedemann affandt sig med udnævnelsen og de tre gjorde i de kommende uger et enormt arbejde for at få hæren organiseret og gjort kampklar. Det lykkedes, og hæren klarede sig rigtig godt i de første krigshandlinger, hvor bl.a. slaget ved Bov 9. april 1848 var en succes, som uden tvivl kan tilskrives Læssøes enorme engagement.

Da general Hans Hedemann i juli 1848 blev afskediget, bl.a. på grund af intriger fra Læssøes side, fortsatte Læssøe som stabschef under Hedemanns afløser general Gerhard Christoph von Krogh. Han fortsatte som stabschef til efter det katastrofale Slag i Egernførde Fjord i april 1849, hvorefter han af den nye krigsminister C.F. Hansen ganske uretfærdigt blev afskediget sammen med general von Krogh.

Læssøe blev ansat som stabschef ved Generalkommandoen på Fyen (uden for krigsskuepladsen), men den nye overgeneral Bülow fik ham stillet til rådighed, da Læssøe havde ytret ønske om at være mere operativ og føre en afdeling.

Han blev ansat i general Olaf Ryes stab og deltog som sådan i slaget ved Kolding. Da chefen for 12. Lette Infanteri-Bataillon , major Harbou blev såret, fik Læssøe kommandoen over denne.

Under angrebet med 12. Lette Infanteri-Bataillon i slaget ved Isted 25. juli 1850 gjorde Læssøe en fornem indsats, men ved angrebet mod Gryde Skov mistede han livet. Den respekt som 12. Lette-Infanteri-Bataillon herefter nød blandt hærens øvrige afdelinger, skyldtes i høj grad Læssøe.

Død
Oberst Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe døde 25. juli 1850 i Slaget ved Isted. Han er begravet på Flensborgs gamle kirkegård (Flensburg Alter Friedhof).

Eftermæle
Efter slaget ved Isted 25. juli 1850, hvor Læssøe faldt, fik han en nærmest myteagtig status i den nationale tradition. Major (senere oberst) H.W. Harbou (søn af Generalmajor Johannes Wilhelm Anthonius Harbou) giver følgende omtale af Læssøe:
”Mange saa i Læsøe, der faldt uden engang at have ført Brigade, vor første strategiske og taktiske Kapacitet, den Mand, der var bedre egent til at staa i Spidsen for Hæren. Den ulykkelige uoverensstemmelse mellem Krigsminister Hansen var Skyld i, at Læssøe i de to sidste Krigsaar end ikke kom til at beklæde Stabschefsposten, saaledes som det var det almindelige Ønske i Hæren og uden for denne. Hans tidlige Bortgang var et uerstatteligt Tab for Fædrelandet og for Hæren. I den overlegne militære Indsigt, som han under krigen havde arbejdet sig frem til, og i den Indflydelse, han besad hos de nationalliberale Førere, havde han haft bedre Betingelser end nogen anden – i den paafølgende Fredsperiode for at modvirke den Desorganisation af Forsvaret, som blev dens Særkende - i Krigen 1864 for at føre Overkommandoen og maaske afbøde en Del af den Ulykke, som denne Krig maatte føre over os.”

Portrætbuste
Oberst Læssøe havde været billedhugger Jens Adolf Jerichaus ven. Hans død gjorde et dybt indtryk på kunstneren og affødte dennes Dødens og Opstandelsens Engle og en portrætbuste af Læssøe.

Mindedigt
H.C. Andersen var en nær ven af Frederik Læssøe og hans familie og skrev 31. juli 1850 følgende mindedigt i Fædrelandet nr. 175.

† Oberst Læssøe.

Paa Valpladsen faldt Du for Danmarks Sag,
Der brast dit ildfulde Hjerte.
Din Aand var klar som den lys Dag,
Med ”fremad” den steg i det blodige Slag,
Saae Danskens Seier og – Smerte.

Trøstedigt til moderen. Er indhugget på Læssøestenen. Se nedenfor.

Græd stakkels Moder, nedbøjet tungt
”Hans Liv var saa ungt!” – men evigt ungt
Staaer ogsaa hans Eftermæle!

Gader opkaldt efter Frederik Læssøe
Læssøegade i Aarhus, København, Odense og Kolding.

Officersklasse opkaldt efter Frederik Læssøe
Hærens Officersskole har en klasse opkaldt efter obersten: Klasse Læssøe I og II.

Mindesten for oberst Læssøe (Læssøestenen)
Mindestenen afsløredes den 18. august 1907 i overværelse af en skare på 10.000 mennesker. Fra 12. Bataillon, som på dette tidspunkt havde mandskab, var mødt befalingsmænd og mange tidligere soldater og enkelte veteraner fra slaget ved Isted 1850.