Oprettelse af "Tyske kirke"
Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.
Fredericia oprettes: "Behov for en flankefæstning"
Efter Danmarks (Christian IV) uheldige indblanding i 30 årskrigen (1618-1648) blev Danmark besat fra syd adskillige gange i de følgende årtier. Fæstningsbyen blev således etableret bag et stort anlagt voldanlæg. Hovedparten af indbyggerne kom indledningsvis fra de nu nedlagte landsbyer Ullerup, Hannerup og Hyby, der på Frederik III ordre fik deres gårde nedrevet og befolkningen tvunget inden for voldene. Dels for at befolke byen men også for at holde terrænet foran fæstningen åbent, så den kunne forsvares uden at skade egen befolkning.
Til opførelse af det enorme fæstningsværk blev udkommanderet bønder fra det meste af Jylland, anvendt soldater, herunder udenlandske lejetropper, danske og udenlandske løsarbjdere samt straffefanger.
Forholdene var på mange måder kaotiske med en næsten babelsk sprogforvirring med dansk, tysk, fransk og hollandsk som de dominerende sprog og det havde selvfølgelig stor afsmitning på de kirkelige forhold.
Danske kirke
Den dansktalende del af befolkningen var bedst stillede, da de allerede fra starten havde fået en dansk præst stillet til rådighed og påbegyndt opførelsen af en kirke til ham. Der var tale om kirken fra Ullerup, der beordredes nedrevet og flyttet inden for voldene. Den nye kirke gik under navnet "Danske Kirke", da der udelukkende blev prædiket på dansk. Den blev dog stærkt beskadiget under svenskernes angreb 24. oktober 1657 og i 1685 blev det besluttet at opføre en ny kirke lidt nordligere på kirkegården. Det er den nuværende Trinitatis Kirke, der blev indviet 22. juli 1690, hvor den samtidig fik sit nuværende navn.
Tyske kirke
De tysktalende protestanter i byen var imiderlig ikke tilfredse, da de kun havde tilfældige tysktalende feltpræster til at betjene sig. De rettede derfor henvendelse til Frederik III og bad om at få deres egen kirke og præst.
Denne henvendelse medførte at kongen udsendte et dekret 10. februar 1664, hvor det bestemtes at der skulle ydes 2 rigsdaler fra alle landets kirker til hjælp til at opføre en sådan kirke.
Den nye kirke stod færdig 1. juni 1668, men dens første præst Immauel Cirsovius, der kom fra Pommeren, tiltrådte embedet allerede i 1665, altså 3 år før kirken stod færdig. Dette betyder også, at Sct. Michaelis Kirke fejrede 350 års jubilæum d. 3. juni 2018.
Oprindeligt blev Sct. Michaelis Kirke kaldt ”Tyske kirke”, fordi den blev grundlagt for at betjene byens store islæt af tyske immigranter og ikke mindst garnisonen, der dengang overvejende var tysktalende.
- Kirken er altså grundlagt med et ønske om at være garnisonskirke
- Og kirken er grundlagt med et særligt fokus på de svagt stillede og fremmede i vort samfund.
Disse forhold gælder i høj grad stadig i dag, hvor Sct. Michaelis har tæt tilknytning til garnisonen og samtidig har glæden af et stort internationalt miljø i kirken. Således deltager der folk fra mange forskellige nationaliteter til søndagens gudstjenester, og der er et stort diakonalt arbejde blandt migranter.
