Generalløjtnant Cæsar Læsar von Lüttichaus epitafium
På korets nordvæg er ophængt et epitafium fra 1799 over generalløjtnant Cæsar Læsar von Lüttichau (1709-1787), som man måske kunne forvente, ikke har været kommandant i Fredericia.
Han blev kammerherre i 1760, generalmajor i 1765, Ridder af Dannebrog i 1768 og udnævnt til generalløjtnant i 1774. Han var en meget afholdt og dygtig kavalerist og taktiker.
Epitafiets tekst, der er med indhugget, forgyldt kursivskrift gengives her nænsomt tilrettet moderne retsskrivning:
Cæsar Læsar von Lüttichau , Ridder af Dannebrog, generalløjtnant ved kavaleriet og kammerherre. Død 1787 i hans alders 74. år, uden børn, efter 59 års tjeneste for sit fædreland Danmark og deriblandt i krigen mellem Holland og England år 1745 med berømmelse for efterslægten og hans frue i sidste ægteskab Catharine Angenegge v. Lüttichau af huset Lerchenfeldt i Jylland. Gift 1771 og enke på 12. år ved sin død 25. januar 1799.
Ved oprettet testamente gives deres efterladenskaber til et ”Fideicommis til den Lüttichauske Families Conservation” idet dog Fredericias fattige årligt skulle tildeles 104 rigsdaler.
Han blev altså gift 1. gang 4. august 1746 med Eleonore Christine Marie von Dinklage, der døde 10. juni 1758. begrave i Sct. Michaelis kirke 1766. Giftede sig igen 1771 med sin niece Cathrine Agnes Lüttichau (1. december 1731 – 25. januar 1799), datter af hans broder, generalmajor Wolff Caspar von Lüttichau til Lerchenfeld.
Udseende
Epitafiet (198x74 cm) er af grå sandsten. Øverst en profilgesims, hvor to buttede børn (såkaldte putti) flankerer en æreskrans, der krones af to englehoveder. Dets udformning med det karakteristiske fodstykke antyder, at det sandsynligvis kan have været opstillet stående. Der er ingen kilder, der kan bekræfte det, men vi ved, at der i 1804 blev betalt for dets opsætning på kirkemuren. 1834 blev det ”udbrækket”, som det hed og med varsomhed anbragt på en anvist plads i korvæggen. Altså dets nuværende placering.
Selv om Cæsar Læsar von Lüttichau ikke var kommandant, satte han dog sit præg på byen, bl.a. ved i 1769 at købe ejendommen, der lå mellem Vendersgade og Danmarksstræde på sydsiden af Jyllandsgade og fik ved kgl. bevilling tilladelse til at leje en grund på ca. 3.600 m2, der gik fra hjørnet af Vendergade og langs Jyllandsgade.
Grunden blev i 1814 efter kgl. bevilling solgt til Benjaminson Jacobsen, der havde planer om at anlægge en klædefabrik, hvilket der dog ikke blev noget af.
Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.
