Generalmajor Eckerich Johan Lübbes
*18. august 1599
† 22. august 1661

Baggrund
Eckerich Johann Lübbes blev født den 18. august 1599 i Padingsbüttel, Bremen.

Ægteskab
Ukendt.

Børn
2 sønner og en datter: Elisabet von Eckerich. †1718 og begravet s. å. 15/6 i Mulsums Kirke, Niedersachsen.

Uddannelse
Studerede i Leiden og Köln og flere universiteter. Han var særdeles velbegavet og skaffede sig specielt grundige kundskaber inden for matematik og astronomi, som var hans store lidenskaber.

Karriere
Efter studierne på diverse universiteter blev han udnævnt til foged i sin hjemby, Padingsbüttel, men foretrak dog at blive soldat.

Deltagelse i Tredeiveårskrigen (1618-1648)
Det må antages, at han indtrådt i krigstjenesten kort efter Trederiveårskrigens udbrud. Han blev ansat i ærkebiskop Johan Frederik Bremens Livgarde, hvor han avancerede til kaptajn i 1631 og gjorde tjeneste i den svenske hær under den svenske kriger, Josias Rantzau, der senere blev feltmarskal i fransk tjeneste. Lübbes fulgte med Rantzau i fransk tjeneste og avancerede til oberst.
1644 udnævnt af Bremens ærkebiskop (den senere Frederik III) til foged på Rotenburg. Forlod krigstjenesten for at drive faderens landejendom og et embede under den civile administration, men vendte tilbage til felten, hvor han meldte sig til tjeneste og deltog som generalkvartermester i ærkebiskoppens tog til Jylland 1644-1645 (Torstenssonkrigen).
1645 udnævnt til oberstløjtnant og chef for Ærkebiskoppens Livregiment og deltog med succes i kampene ved Glückstadt og Bremerførde, som han tilbageerobrede fra svenskerne. Han deltog i forskellige krigshandlinger på begge sider af Elben i 1644-1645 og navnlig erobrede han 1645 fæstningen Bremerførde og fastholdt den imod svenskerne indtil 1646.
1646 kommandant i Glückstadt, men blev senere - på grund af nogle stridigheder om nogle ejendomme, som Lübbes havde fået overdraget af kongen (Christian IV) - forsat til den mindre fæstning Krempe, hvor han forblev til 1656.

Tjeneste under Frederik III
Ved udbruddet af svenskekrigene i 1657 hvervedes der talrige regimenter, både i kongedømmet og hertugdømmerne. Et par måneder efter hvervningen af disse var begyndt, blev der givet ordre til at der skulle oprettes et regiment til Lübbes. Lübbes synes ikke at havde ikke de tilstrækkelige midler, eller ville ikke bruge dem på dette usikre grundlag, så kongen (Frederik III) beordrede derfor, at der af de gamle, hvervede kompagnier i Glückstadt og Krempe samt af udskrevet mandskab i den kongelige del af hertugdømmerne, skulle dannes et regiment til Lübbes , som på den måde fik det bedste uddannede regiment, der fandtes i 1657 i hæren.

Det sorte Regiment
Regimentet bestod af ti kompagnier, hvor oberstens eget kompagni, Livkompagniet, førte en hvid fane, mens de øvrige ni kompagníer førte sorte faner. Alle fanerne havde øverst ved fanestangen et rødt felt med hvidt kors, dannebrog, indført af Christian IV, og efter disse faner kaldtes regimentet ”Det Sorte Regiment”, fordi regimentet opstillet til kamp tegnede en sort linje i terrænet.
Svenskekrigene 1657-1660.
Lübbes med sit regiment ydede en god indsats, og selv om det tit så sort ud, bevarede han sin koldblodighed og energi og holdt f.eks. Bremerførde, der reelt var et tilflugtssted, åbent for et meget stort antal flygtende danske soldater. Efter et par fejlslagne slag for at bryde indeslutningen, hvor Lübbes mistede den ene af sine to sønner, trak han sig tilbage til Bremerførde, uden svenskerne dog turde angribe ham. Indtil 1658 forsvarede han fæstningen, som han med hårdnakkethed nægtede at opgive, skønt freden for længst var sluttet. Omsider måtte han dog adlyde kongens ordre og marcherede ubesejret ud af fæstningen i slutningen af juni, men ”med hvilke følelser, jeg gør det”, skriver han, ”er den retfærdige dommer (Gud) bekendt”.

Efterkrigstiden
Han var til sin død yderst velanskreven hos Frederik III, der gjorde ham til kommandant i hovedstaden 1660 og medlem af Krigskollegiet. Hans udnævnelser blev anset for at være et træk i et længe planlagt kup (enevældens indførelse), uden der dog kan føres bevis herfor.

Død
Generalmajor Eckerich Johan Lübbes døde 22. august 1661 kort tid efter han var blevet adle under navnet: Eckerich von Eckerich.. Han blev under stor højtidelighed lagt i kiste og begravet på Sant Petri Kirkegård, København.

Eftermæle
Om end han skiftede side flere gange under krigen, var han var en fortræffelig soldat med hoved og hjerte på rette sted. Højt respekteret af såvel venner som fjender.

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.