Generalløjtnant Frederik Julius Christian von Castonier

Af Ole Dyrn
Oberstløjtnant, historisk konsulent

Generalløjtnant Frederik Julius Christian von Castonier
* 16. april 1761
† 20. maj 1838

Baggrund
Født 16. april 1761 i Fredericia som søn af Heinrich Sigismund Castonier. Frederik V og dronning Juliane Marie stod faddere ved hans dåb og skænkede ham officersfelttegnet, da han blev opkaldt efter majestæten.

Ægteskab
1. ægteskab: 1792 med Elisabeth Augusta Christiane Bruun (*3. november 1766 † 14 april 1829), datter af justitsråd Johan Ludvig Bruun til Krogsgård.
2. ægteskab: 1830, året efter Elisabeths død ægtede han Frederikke Louise von Heinen, født Dinesen (†1832), datter af justitsråd Anders Dinesen til Gyldenholm.

Karriere
1762 fenrik ved Danske Livregiment. Forrettede tjeneste ved Møenske Regiment, Jyske Infanteriregiment, Fynske Infanteriregiment og blev udnævnt til oberst i 1810, hvor han delog i Armédivisionens kampe ved sydgrænsen i Napoleonskrigen (krigen mod englænderne), hvor han deltog med stor hæder.
1817 udnævnt til generalmajor og i 1819 chef for Fynske Infanteriregiment og kommandant i Fredericia. En stilling han bestred til sin død 1838.
1823 kommanderende general ad interim i Nørrejylland.
1834 udnævnt til generalløjtnant.

Karakter
Castonier var en meget afholdt soldat og hædersmand om end han var meget krævende overfor sit personale. Han havde et meget hidsigt temperament, der ved flere lejligheder bragte ham i penible situationer, og Frederik VI måtte flere gange tildele ham en ”velfortjent belæring for upassende skrivemåde”. Han blev i folkemunde omtalt som værende den groveste mand i landet, så selv kongen var bange for hans tunge.

Men han havde dog alligevel altid kongens tillid, hvilket bl.a. blev bevist, da han i 1834 fik ansvaret for at ”opdrage” ”holde øje med” prins Frederik (den senere Frederik VII). Det var en krævende opgave, da prinsen elskede at drille Castonier og pludselig forsvandt og lavede andre unoder.

En god historie knytter sig til dette ophold, da prinsen havde besøg af sin elskerinde, Jensine, også fik besøg af Louise (senere grevinde Danner). Det blev Castonier for meget og han udtalte angiveligt i irritation ”Én dulle er nok”. Det hjalp dog ikke. Både Jensine og Louise (som i øvrigt var bedsteveninder) tilbragte en tid sammen med ham her i Fredericia og omegn.

Ordener/udmærkelser
1815: Ridder af Dannebrogordenen.
1824: Dannebrogsmand.
1826: Kommandør af Dannebrogordenen.
1829: Storkorset af Dannebrogordenen.

Død
Castonier døde 20. maj 1838 og blev begravet på Sct. Michaelis Kirkegård.
Hans gravsted findes ikke mere, men gravstenene er bevaret på Fredericia Museum.

Foto: Jimmi Tolstrup Henriksen